Om Portalen

’Klik Et Håndværk’ indeholder en række korte film om gamle bygningshåndværk, der er udviklet gennem tiderne. Metoderne anvendes stadig i en vis udstrækning i dag, men kan være i fare for at gå i glemmebogen i takt med at byggemetoderne moderniseres. Det er vigtigt, at det grundlæggende kendskab til, hvordan gamle bygninger er konstrueret og med hvilke materialer, bevares og inddrages i undervisningen på de byggefaglige uddannelser. Det kan nemlig være med til at sikre, at der også i fremtiden findes bygningshåndværkere og tekniske rådgivere, der er i stand til at tage vare på den danske bygningskultur på en kvalificeret måde.

’Klik Et Håndværk’ er udviklet i et samarbejde mellem ildsjæle (se kolofonen) og udviklingsinitiativet RENOVERING 2010, der er et partnerskab mellem GI – Bedre Boliger og Realdania om udvikling af bygningsrenovering i Danmark.